”Klassetrivsel.dk er et godt værktøj, som nemt og hurtigt giver underviserne et
overblik over gruppens relationer og positioner. Metoden og hjemmesiden er derfor
meget velegnet til undersøgelser af klasser og hold”
”Traditionelt er sociogrammer en helt bestemt metode til undersøgelse af relationer
og positioner mellem en gruppe personer, der er placeret i et fællesskab, hvor der
foregår aktiviteter, som involverer disse personer”
”Gennem mine observationer på Kristrup Skole - helt tæt på et LP-team og på distrance
ifht. andres brug af Klassetrivsel.dk - kan jeg se, at Klassetrivsel - selv for
erfarne lærere - bringer nyt indhold på teamets dagsorden. Klassetrivsel bringer
elevens eget udsagn og elevens situation op på teamets dagsorden og ind i forældresamarbejdet.
Alle bliver derfor nødt til at forholde sig hertil. Klassetrivsel er altså med til
at kvalificere teamets arbejde - ingen tvivl herom.”
”Det fremstår helt klart, at der her er tale om et værktøj, der kan gøre en forskel.
Tre LP-teams har arbejdet med det - og samstemmende meddeler de - i denne her uformelle
evaluering - at det har bidraget med afgørende nye synsvinkler på elever, grupperinger
og problematikker - noget der efterfølgende har kvalificeret arbejdet med opretholdende
faktorer.”
”Vi har stort fokus på elevernes trivsel, da god trivsel er forudsætningen for at
fungere i skolen. Et af de tiltag vi bruger, er redskaberne på hjemmesiden klassetrivsel.dk,
som kan vise den enkelte elevs netværk og status i klassen. Viser undersøgelserne,
at en elev er socialt marginaliseret eller er på vej til at blive det, kan der sættes
en forebyggende indsats ind hurtigt. Lærerne bliver samtidig klar over klassens
generelle trivsel og har hele tiden et billede af, hvor den enkelte elev befinder
sig i klassens fællesskab og hvordan denne trives.”
”Vi er på forkant med elever, der ikke trives i klassen, da lærerne laver trivselsundersøgelser
forbyggende.”
”Lærerne får en god indsigt i problematikker som uro i klassen, gruppedannelse m.v.
Ved større indsigt åbnes der også for flere handlemuligheder.”
”Det kan dokumenteres ud fra undersøgelserne, at elevernes tilfredshed med trivsel
og skolegang er god.”
”Klassetrivsel er nemt og enkelt at gå til for lærere og elever. Det er hurtigt
at sætte en undersøgelse op, selv for lærere der ellers ikke beskæftiger sig meget
med computere.”
”Når jeg skal ind og hjælpe i en klasse der har problemer, starter jeg ofte med
at lave en undersøgelse på Klassetrivsel. Det giver et godt afsæt, og kan ofte i
sig selv give et fingerpeg om problemernes årsager og mulige løsninger”.
”Det er et super redskab, som også skaber en ”ny” og mere specifik sproglighed kolleger
imellem. Bl.a. har vi brugt sociogrammerne, som grundlag for vores klassekonference
til at tale om elevernes trivsel og indbyrdes relationer”
”Specielt er vi meget tilfredse med muligheden for at lave holdsammensætning efter
mange forskellige kriterier og hvor også børnenes vinkel er tilgodeset. Som lærer,
der arbejder med børnenes læreprocesser i et fleksibelt og relationelt system, laver
man grupperinger hele tiden. Det tager tid, hvis grupperne skal være konstruktive
og komme de reelle hensigter i møde. Klassetrivsel kan hjælpe os med dette et stykke
af vejen.”
”Du føler dig mere sikker og præcis, når du sidder til forældresamtaler og fortæller
om deres barns trivsel og deres barns relationer i klassen. Og der kan forældrene
godt mærke, at vi ved, hvad det er vi taler om, og det ikke er en fiks idé, vi har
grebet ud af luften.”
”Jeg ved godt, jeg ikke kan se det hele, og jeg er da også blevet overrasket flere
gange.”
”Man kan godt have et billede af, at hun fungerer godt, hun er en sød pige, og så
kan hun have det rigtigt dårligt, og det tror jeg ikke, man kan holde styr på, hvis
man ikke en gang imellem laver en undersøgelse.”
”Eleverne føler sig trygge ved, at jeg holder styr på de her ting.”
”Forældrene har en oplevelse af, at skolen gør noget aktivt for at ændre klassens
trivsel.”
”Anskueliggør problemers omfang og karakter. Rapporterne har værdi for alle involverede,
fordi det faktisk er førstehåndskilden, der bliver brugt.”
”Hvis der har været problemstillinger om det enkelte barn, har det været nemt og
konkret at tale med forældrene om det, specielt hvis det er noget eleven selv har
skrevet som kommentar.”
”Jeg synes at forældrene tager det alvorligt og ikke bare tror at det er en "dille"
hos læreren”
”Rapporterne er gode i forbindelse med en mere kvalificeret samtale med såvel elever
som forældre. Specielt godt er det i forhold til den generelle trivsel - børnenes
relationer eller manglende relationer i forhold til klassens øvrige elever.”
”En mindre kritisk tilgang til samtalen fra i forvejen skeptiske forældre - det
er meget svært at anfægte data.”
”Forældrene kan bedre forholde sig til konkrete eksempler fremfor "synsninger".
Rapporterne var med til at understøtte de konkrete eksempler og var derfor med til
at sørge for et godt udgangspunkt for en dialog med forældrene.”
”Positivt. Forældrene har kunnet se der hvor der har været problemer. I og med at
det er elevernes egne besvarelser, kan de godt se at det ikke blot er lærerenes
tolkninger af situationen.”
”Undersøgelserne har kastet lys over sammenhænge i klassen, som vi som lærere ikke
altid er opmærksomme på. Undersøgelserne kan derfor bruges til at dokumentere sammenhænge
- også overfor evt. skeptiske kolleger eller forældre.”
”Vi har fået klarhed over hvilke elever i klassen der ikke havde det godt. Derefter
har vi sammen med forældre og AKT taget fat i problemet.”
”Det er en meget visuel måde at vise forældrene nogle udfordringer, som vi sammen
må tage hånd om.”
”Forældrene har en oplevelse af, at skolen gør noget aktivt for at ændre klassens
trivsel.”
”Vi er fx nok blevet hurtigere til at tage fat i noget der muligvis kunne udvikle
sig til et problem.”
”Positivt. Forældre mærker her tydeligt, at vi tager børnenes trivsel lige så alvorligt
som det faglige.”