|
Rapporterne, du som underviser, studievejleder eller pædagog kan lave på Klassetrivsel.dk, er udviklet til at give indsigt og viser handlemuligheder. Derfor er de bygget op, så de kan bruges som hjælp til at lokalisere elever, der har det svært, og se hvilken position og hvilke relationer eleven har i klassen eller på holdet.
Du vil også kunne se, hvad eleverne ønsker sig i forhold til det emne, der undersøges for.
Der vil for hver undersøgelse blive genereret en række sociogrammer, der visualiserer de sociale relationer i klassen eller på holdet.
Et andet værktøj på hjemmesiden kan generere forslag til nye arbejdsgrupper eller siddepladser ud fra elevernes svar.
Spørgsmålene til eleverne, der danner baggrund for rapporterne, følger de retningslinjer, som Esomar.org har opstillet i forhold til spørgsmål til børn og unge.
|